Faggruppe Veterinær Reproduktion og Obstetrik

Vi ønsker, at vores husdyr kan formere sig og levere sundt og levedygtigt afkom. Opfyldelse af disse krav er en forudsætning for husdyrproduktion. Faggruppen dækker over emnerne forplantning og fødselshjælp, samt reproduktionsrelateret bioteknologi hos mindre og store husdyr.

 

Jørgen Agerholm er professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik og leder en forskergruppe, der har ekspertise i mange aspekter af husdyrenes reproduktion. Forskningen i faggruppen er især knyttet til reproduktionsrelaterede sygdomme hos store husdyr og bioteknologi. Faggruppen råder over et in vitro fertilitetslaboratorium og et laboratorium til at håndtere genmodificerede organismer. Faggruppens medarbejdere underviser bl.a. veterinærstuderende i reproduktion og fødselshjælp. Dette omfatter bl.a. vurdering af sædkvalitet, drægtighedsundersøgelse og kejsersnit.

 

Forskning i sygdomme

”Vores forskning i sygdomme i kønsorganerne omhandler bl.a. infektioner i livmoderen. Endometritis hos hopper er et problem, da tilstanden bl.a. er forbundet med ufrugtbarhed. Tilstanden er ofte forårsaget af infektion med streptokokker, og selvom hopperne antibiotikabehandles, så er det vanskeligt at fjerne infektionen. Faggruppen studerer hvorledes streptokokker overlever trods antibiotikabehandling for med den forståelse at udvikle nye behandlingsmetoder. Faggruppen forsker også i Q feber, der er en bakterieinfektion, som lokaliserer sig i moderkagen.

 

Bakterien kan forårsage abort hos drøvtyggere, men ud over det er infektionen en zoonose. Inficerede drøvtyggere kan udskille bakterien i enorme mængder i forbindelse med fødslen. Dette kan være en kilde til smitteudbrud hos mennesker – en risiko der øges grundet bakteriens store modstandsdygtighed mod nedbrydning i miljøet. Vores forskning fokuserer på at undersøge betydningen af infektionen for både mennesker og dyr”, siger Jørgen Agerholm.

 

Bioteknologi forskning

Vores bioteknologiske forskning har kunstig befrugtning (IVF) af svineæg som omdrejningspunkt. Formålet med denne forskning er, at få en bedre forståelse af udviklingen af det kunstigt befrugtede/ genmodificerede æg, samt at anvende denne viden til udviklingen af modeller for sygdomme hos mennesker. I forskningen anvendes umodne æg fra slagtersvin; æggene reagensglasbefrugtes, dyrkes i medier i nogle døgn, hvorefter de indsættes i livmoderen på en ”ruge-so”. Ved udvikling af sygdomsmodeller anvendes ”kloning” hvor kernematerialet fjernes fra modne æg og erstattes med fremmed DNA med en genetisk betinget human sygdom. Æggene overføres til en ”ruge-so” som føder grise med samme sygdom, som ses hos mennesker, f.eks. Alzheimers sygdom.