Kanonkuglen fra 1807

Beskrevet af Erik Viborg i Veterinæselskabets Skrifter, 1808, s. 355 – 356.

Hesten blev ramt i lænden af kanonkuglen under et udfald fra Classens Have den 31. august 1807. Hesten blev trukket til Den Kgl. Veterinærskole på Christianshavn, en strækning på ¼ mil (= 1,75 km), ”uden mindste Hinder”, og ”uagtet Hesten var så betydeligt saaret, og at Hesten bar Kuglen på Ryggen”. Kuglen var gået ind på højre side af lænden gennem huden og havde ”borttaget” et stort stykke af den store rygmuskel og dannet et knust tværsår. Kuglen var derefter gået under huden, på venstre side af lænden. Den 22. august 1807 kunne hesten ikke rejse sig, og der var gået koldbrand i såret. Derefter blev ”Hesten aflivet med en Kugle”, hvorefter den blev obduceret. Her konstateredes, at hesten havde brækket tværudvæksterne af de første to lændehvirvler, samt torntappene på de tre første lændehvirvler og på den sidste brysthvirvel. Desuden var ledkapslen mellem 3. og 4. lændehvirvel sprængt. Blodkarrene i hinden omkring rygmarven var udspilet af blod, hvilket sandsynligvis var årsag til, at hesten ikke kunne rejse sig.

Hans Henrik Smedegaard undersøgte kanonkuglen i 2000 og fandt, at både englændere og danskere anvendte kanonkugler af denne størrelse og vægt. 
 

Datoen for udfaldet i Classens Have er en af Hjemmeværnets mærkedage.